Frederikshavn har rødder langt tilbage i tiden, og her kommer hele historien.
Frederikshavn Havn
Frederikshavn Havn er i dag en af Danmarks mest betydningsfulde erhvervshavne.
Havnen er blandt Danmarks 10 største havne og omfatter færgehavn, fragthavn og en alsidig serviceindustri.
Det er en moderne erhvervshavn med central placering, gode faciliteter og den sikrer hurtig og effektiv håndtering af skibe og last.
Havnen har en ambitiøs investeringsplan og en klar strategi om også i fremtiden at tilbyde de bedste faciliteter og maritim service i verdensklasse.
Frederikshavn Havn er den største færgehavn imellem det europæiske kontinent og Skandinavien, og havnen er udgangspunktet for færgetrafik til og fra Gøteborg, Oslo og Læsø.
I havnen findes 5 færgelejer med rampe og 3 Ro-Ro lejer. ( Ro-ro: forkortelse for “roll on – roll off”), en betegnelse på en skibstype, som har en konstruktion, hvor rullende last kan køres fra kajen og direkte ombord.
Havnen har en moderne og effektiv infrastruktur, og mht. logistik nyder havnens brugere og kunder godt af den direkte forbindelse med det europæiske motorvejs- og jernbanenet.
I alt dækker havnen et areal på 2.419.486 m2. Heraf udgør vandarealet de 975.500 m2.
Der er 7,2 km kaj i Frederikshavn havn.
Vanddybden i havnen er mellem 7 og 14 meter. Der er 14 meters vanddybde i det nye svajebassin (bassin med plads til at vende, svaje rundt).
I nordhavnen er der 7 meters vanddybde langs kajerne, mens der i forhavnen og fragthavnen er 8 meters vanddybde langs kajerne. I det nye havneområde er der 14 meters vanddybde langs kajerne, og ved den nye pier (anløbsbro) bliver der 9 meters vanddybde langs kajerne.
Der er ca. 4.500 skibe der anløber Frederikshavn Havn årligt, og heraf er der 3.900 færgeanløb med 1,8 mio. passagerer, 350.000 personbiler, 168.000 lastbilenheder, 2.500 busser og en samlet godsmængde på 2,45 mio. tons.
Havnen er afgørende for Frederikshavn og har altid været det, idet den har sikret beskæftigelse og velstand gennem generationer - ikke kun for byen, men for store dele af Nordjylland.
Havnen er hele byens havn – og genererer flere end 5.500 arbejdspladser. På havneområdet opererer intet mindre end 100 private virksomheder. Havnen er således en dynamo og nyder fuld opbakning fra baglandet.
Fund fra fortiden
Der har været mennesker i området ved Frederikshavn i mange tusinde år. Man har arkæologiske fund fra stenalder til vikingetid. I landskabet rundt om byen findes der levn fra disse mennesker i form af talrige gravhøje, langdysser og jernaldergrave. Ved kystområderne og på den hævede havbund er der fundet skibsvrag fra den tidlige middelalder.
Det, at Frederikshavn ligger tæt på havet, har været afgørende for de første bosættere. De kunne ernære sig ved kystfiskeri og handel.
På skråningerne i bakkerne ned mod Vrangbækådal, der dengang var en fjordarm, findes resterne af deres gravpladser. Ved Donbækgårdene findes flere end 60 små og store gravhøje. Højene er placeret tæt, og varierer i størrelse og form. De to største er Borgbjerg og Kongehøj.
Fra bondestenalderen (ca. 4. årtusinde f.Kr.) findes der tre langdysser i Gærum Sogn, og samme sted er der flere hundrede høje fra bronzealderen.
Fra den yngre stenalder har man en velbevaret hellekistegrav (kammeret er opbygget af fem bæresten og en dæksten).
Andre kendte fund fra egnen omkring Frederikshavn er Ellingåskibet fra 1163, der i dag kan ses ved Bangsbo Museum og Nordstrandskibet fra 1346 samt jernalderkældrene ved foden af Gærumbakken. Rundt om i kommunen ligger en række hovedgårde og større gårde, som kan føre deres historie langt tilbage i tiden.
Foto: Ellingåskibet
Med tiden vinder landbruget indpas i området, og der bygges et antal herregårde i og omkring det nuværende Frederikshavn. Området lå centralt, og naturforholdene var ideelle til opdræt af fedekreaturer på hederne og strandengene.
Men landbruget fik aldrig nogen afgørende indflydelse på egnen. I 1600-tallet overtages flere af gårdene af officerer fra flåden, og i slutningen af 1600-tallet samles gårdene Lerbæk, Bangsbo og Knivholt under kommandør Otto Arenfeldt.
Med landbrugskrisen i 1700-tallet og landboreformen senere samme århundrede er storhedstiden for herregårdene ved Frederikshavn slut. Flere af gårdene overgår til adelsgårde for det nye borgerskab, og senere udstykkes en del af jorderne til husmandsbrug.
Fisk og handel
Til hovedgårdene Bangsbo mod syd og Knivholt mod nord hørte i den tidlige middelalder også strandjord, og herfra foregik fiskeri og handel.
Bangsbostrand, Nyholmstrand, Båder og Fladstrand opstod som små fiskelejer med kåse, der gjorde det ud for simple havneanlæg for fiskernes og de søfarendes fartøjer. I Bangsbostrand findes rester af disse kåse, der stadig bruges af lystfiskere og fritidssejlere. Neppenshavn er også bygget på resterne af tidlige kåse (kås er et gammelt dansk udtryk for en primitiv bådehavn eller landingsplads)
Frederikshavns ældste bebyggelse, er det nuværende Fiskerklyngen, (den ældste bydel i Frederikshavn. Bebyggelsen stammede oprindeligt fra 1568 og var bindingsværkshuse.) De nuværende huse i klyngen er fra sent 1700-tal og ca. 150 år frem.
Handelen i Bangsbostrand og Fladstrand betød, at man byggede de første korn- og pakhuse. I 1568 nævnes i en præsteindberetning, at der findes 16 huse i Fladstrand og 10 i Bangsbostrand.
Udviklingen indenfor handel og fiskeri fortsatte de følgende 100 år, og i 1681 blev toldstedet flyttet fra nabobyen Sæby til Fladstrand. Nu blev Fladstrand hurtigt centrum for handelen og fiskeriet i området.
I 1805 beslutter den danske stat at anlægge en egentlig havn ved Fladstrand. Den bygges i årene 1810-1812 under navnet Frederikshavn – opkaldt efter Kong Frederik VI. Ved bekendtgørelse den 23. september 1818 får Fladstrand købstadsrettigheder, og byen får navnet Frederikshavn. Nu vokser byen fra at være et lille fiskerleje til en travl havneby med handel, fiskeri og industri.
