Frederikshavn Kommune lancerer genoptræningsforløb for senfølger af hjernerystelse

Foto: Frederikshavn Kommune.
dato

Frederikshavn Kommune tilbyder hjælp til senfølger efter hjernerystelse med et otte ugers forløb

Lider du af senfølger efter en hjernerystelse som hovedpine, svimmelhed, træthed eller koncentrationsbesvær op til 12 måneder efter hændelsen? Frederikshavn Kommune tilbyder et otte ugers genoptræningsforløb blandt andet med ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer til personer mellem 18 og 67 år, der oplever, at symptomerne påvirker deres hverdag og arbejdsfunktioner.

Det kommende hold starter den 28. august 2025, og det kræver ingen henvisning fra egen læge eller sygehus for at deltage. For at komme i betragtning til kurset skal man kontakte kommunens visitationsenhed, som foretager en vurdering. Visitationsenheden kan kontaktes på telefonnummer 98 45 53 53 i åbningstiderne hverdage mellem kl. 8.00 og 9.30.

Læs mere om tilbuddet og andre sundhedstjenester på Frederikshavn Kommunes hjemmeside.

https://frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder-og-arrangementer/nyheder/nyhedsarkiv-2025/deltag-i-forloeb-om-senfoelger-efter-hjernerystelse

Kilde: Frederikshavn Kommune

Seneste på facebook