Frederikshavn Kommune inviterer til Grundlovsceremoni

Profilbillede
dato

Som ny dansk statsborger og bosat i Frederikshavn Kommune inviteres du til Grundlovsceremoni onsdag d. 30. marts kl. 13:00 på Frederikshavn Rådhus. Det er et krav at du som ny dansk statsborger deltager i grundlovsceremonien og skriver under på at vil overholde den danske grundlov.

Der er tilmeldingsfrist til grundlovsceremonien d. 9. marts 2022.

Tilmelding

Du skal selv tilmelde dig ceremonien. Det gør du ved at skrive via sikker post- se under "Send sikker mail som borger via boger.dk". 

I tilmeldingen skal du oplyse følgende:

  • Navn
  • Fødselsdato
  • Adresse
  • Antal gæster, du ønsker at medbringe, dog max 10 personer.

I emnefeltet bedes du skrive ”Tilmelding til grundlovsceremoni”. Vær opmærksom på tilmeldingsfristen d. 9. marts 2022. Der er genindført håndtryk.

Det er kun personer, der er bosat i Frederikshavn Kommune, der kan tilmelde sig ceremonien i kommunen.

Frederikshavn Kommune sender dig efterfølgende en bekræftelse på din tilmelding. 

Legitimation og blanket

Til ceremonien skal du medbringe blanketten ”Erklæring til brug for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Danmark”, som du har fået tilsendt af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Desuden skal du medbringe en gyldig legitimation.

Gyldig legitimation er:

  • Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort, udstedt af en offentlig myndighed i Danmark,
  • Pas, identitetskort eller kørekort, udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller
  • Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

Er du ikke i besiddelse af en af ovenstående gyldige legitimationer, skal du søge Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilladelse til at benytte anden form for legitimation ved ceremonien.

Kilde: Redaktionen