Fra døgnrapporten: røgudvikling, kørsel i frakendelsestiden, indbrud i klublokale

dato

Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Coronavirus/COVID-19 i Danmark

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på denne side: www.coronasmitte.dk
Hvis du ikke finder svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.

 

Røgudvikling fra loft

Mandag aften kl. 2040 indløb der en anmeldelse om bygningsbrand i en gård på Ørsøvej ved Dronninglund.

Indsatslederen fra brandvæsnet kunne oplyse, at der havde været røgudvikling fra loftet grundet en fejl i en el installation.

Problemet er formentlig en husmår, der har forårsaget fejlen på el installationerne. Der var kun mindre skade på loftet, og der opstod ikke åben ild.

 

Kørsel uden førerret

Mandag eftermiddag kl. 1501 bemærkede en patrulje et køretøj, der kørte ad Skovvejen i Hirtshals.

Føreren af køretøjet havde fået inddraget sit kørekort på grund af spirituskørsel i 2018, ligesom han havde kørt uden førerret i 2019. Han blev alkotestet og promillen lå under grænsen. Patruljen sigtede ham for at køre uden kørerkort.

 

Fem minutter senere bemærkede patruljen ham igen og denne gang blev bilen konfiskeret. Føreren kan nu se frem til flere sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

Indbrud i klublokale

Tidligt tirsdag morgen omkring kl. 0540 blev der lavet indbrud i et klubhus til en hundetræningsklub på Hjørringvej i Frederikshavn.

 

Gerningsmanden havde knust en rude og hele bygningen var gennemrodet, og der var stjålet bl.a. bærbar pc og en pengekasse.

Mange fartforseelser i påskedagene

Nordjyllands Politi skrev cirka 100 færdselssager i løbet af påskeugen. Halvdelen af dem var for at overtræde hastighedsbegrænsningerne. ”Sænk farten. Bare lidt.” Sådan lyder rådet fra Nordjyllands Politi. Læs hele nyheden her

Kilde: Nordjyllands Politi