Forhøjet vandstand i Elling Å

Profilbillede
dato

Vandstanden i Elling Å ved Frederikshavn, har siden de tidlige eftermiddagstimer været stigende. Bilister opfordres til at søge alternative ruter.

Beredskabet, Frederikshavn Kommune og Nordjyllands Politi er tilstede ved åen, hvor der observeres og er indsat digevagter. Samtidig er der også indkaldt pumpekapacitet, hvis dette viser sig at være nødvendigt. 

Nordjyllands Politi opfordrer til, at man ikke kører til området, så beredskabet har manøvreplads til at håndtere situationen så godt som muligt. Samtidig er der også en risiko for, at vejnettet omkring åen oversvømmes, så bilister opfordres til at søge alternative ruter.
 
Der kan pt. ikke gives yderligere informationer om tidshorisonten. Indsatsen på stedet vil fortsætte, så længe situationen kræver det. 

 

Der er ikke yderligere informationer for nuværende; eventuelle opdateringer følger på X (tidl. Twitter).

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook