Flere forældre søger hjælp, når barnet ikke vil i skole

Foto: Ro & Velvære. Skoledreng, der ikke vil afsted.
dato

Hos Ro & Velvære i Frederikshavn møder Helle jævnligt børn, der har fået svært ved at komme i skole. Ofte begynder det i det små: Barnet får ondt i maven, bliver ked af det om morgenen eller siger pludselig: “Jeg vil ikke i skole.”

For forældrene kan det være svært at vide, hvordan de skal reagere.

”Jeg bliver kontaktet af frustrerede og bekymrede forældre, som gør alt, hvad de kan for at hjælpe deres barn. Måske får barnet en dag hjemme, fordi man håber, at et lille pusterum er nok. Og dagen efter lykkes det måske at komme afsted igen, men kun med løfter om noget hyggeligt efter skole eller andre små aftaler, der kan gøre skoledagen mere overskuelig," fortæller Helle.

Hun understreger, at forældrene gør det, fordi de forsøger at hjælpe deres barn gennem noget, der er blevet svært. Men når et barn gentagne gange fortæller, at det ikke vil i skole eller får fysiske symptomer som ondt i maven, er det vigtigt også at være nysgerrig på, hvad barnet reagerer på.

Det kan begynde med noget ganske småt

Ifølge Helle behøver der ikke at være sket noget stort eller dramatisk.

Det kan være et barn, der lige er begyndt i skole og stadig er ved at finde tryghed i de nye rammer. Pludselig kommer der en emneuge, en udflugt eller en anden ændring i den hverdag, barnet netop var begyndt at kende.

For et større barn kan det eksempelvis være tanken om at skulle i bad efter idræt eller andre nye krav, der følger med at blive ældre.

”Det, der kan virke som en lille ting for os voksne, kan fylde rigtig meget hos et barn. Når barnet oplever en situation som utryg eller overvældende, kan kroppen reagere med uro, modstand eller fysiske symptomer. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi reagerer på de tidlige tegn i stedet for først at handle, når det er blevet meget svært at komme i skole," fortæller Helle.

Først skal vi forstå, hvad barnet reagerer på

Når Helle møder en familie første gang, starter hun derfor med at lytte.

Forældrene har ofte allerede tænkt, analyseret og forsøgt mange forskellige ting. Nogle er nået dertil, hvor de føler sig magtesløse og er bange for, hvordan næste morgen kommer til at gå.

”Jeg kender også den bekymring, der kan opstå som forælder, når ens barn ikke trives med at skulle afsted. Derfor er det vigtigt for mig, at forældrene ikke kommer her og føler, at de skal have alle svarene på forhånd. Det er min opgave at spørge ind og forsøge at danne mig et billede af, hvad barnet reagerer på," siger Helle.

Helle er uddannet pædagog og har mere end 20 års erfaring med børn og deres trivsel. Den erfaring bruger hun sammen med sit arbejde som børnebehandler.

For Helle handler hjælpen derfor ikke kun om selve behandlingen. Forældrene får også konkrete råd til, hvad de kan gøre hjemme, så barnet mødes på en måde, der kan være med til at skabe mere tryghed omkring skolen.

Målet er en hverdag, hvor skolen igen kan føles overskuelig

I klinikken arbejder Helle blandt andet med kranio sakral terapi, og hun oplever gode resultater hos mange af de børn, hun møder med uro og modstand mod skolen.

”Jeg har hjulpet mange børn, hvor familien igen har fået en mere almindelig hverdag, og hvor barnet kan komme i skole uden den samme uro og ondt i maven. Men jeg lover aldrig en hurtig løsning. Vi arbejder på barnets præmisser, og nogle børn har brug for mere tid end andre.”

Barnet bliver mødt som en aktiv del af forløbet. Der bliver ikke talt hen over hovedet på det, og behandlingen tilpasses det enkelte barn og den situation, familien står i.

For Helle er det vigtigste, at forældrene reagerer, når de første tegn viser sig.

”Man behøver ikke vente, til barnet slet ikke kan komme ud ad døren. Når et barn begynder at sige “jeg vil ikke i skole”, får ondt i maven eller pludselig reagerer anderledes omkring skolen, er det værd at tage alvorligt. Jo tidligere vi bliver nysgerrige på, hvad barnet forsøger at fortælle os, desto bedre mulighed har vi for at hjælpe.”

Du kan læse mere om Helles arbejde med børn og behandling hos Ro & Velvære på hjemmesiden.

 

Kilde: Ro & Velvære
Ro & velvære

Parallelvej 3, Frederikshavn

931061..

åbningstider

Mandag - Tirsdag: 09.00 - 18.00
Onsdag - torsdag: 09,00 - 19.00
Fredag: 09.00 - 14.00
Lørdag: 09.30 - 14.00