Fernisering på Frederikshavn Kunstmuseum

Profilbillede
dato

Artpusher bød lørdag velkommen til fernisering af sin provokerende kunst, der i dagens anledning kunne nydes med en hotdog, skyllet ned med Cocio.

 

Kunstneren og provokatøren Artpusher, med det borgerlige navn Love Party (født Søren Vilhelm) er en farverig figur i den danske og internationale kunstverden

 I udstillingen #DANSK kommer Artpusher med et ironisk og provokerende indsigtsfuldt bud på, hvad det vil sige at være typisk dansk.


Artpusher er autodidakt og har igennem de sidste 20 år levet af sin kunst, og gennemgående udtryk er det klassiske oliemaleri og akvareltegninger, som han bringer i spil på et højt teknisk niveau og med referencer til flamske maleres proto hyperrealisme, til den japanske hentaitradition, og Andy Warhols Popart revolution i 50´ernes og ´60 ernes USA og videre til Street Art. Hertil kommer en heftig, humoristisk og generøs dosis motiveret provokation, anti establishment og eksplosiv energi, der ikke blot kommer til udtryk i værkerne, men også afspejles i kunstnerens enorme produktivitet.

 Udstillingen kan ses på Frederikshavn Kunstmuseum i perioden 3. juli 29. august

 


Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook