Falske sms'er er i omløb med kommunen som afsender

Foto: Frederikshavn kommune.
dato

Undgå at klikke på linket, hvis du får en sms fra Frederikshavn Kommune. Sms'erne er nemlig falske og kommer ikke fra kommunen.

Falske sms'er er blevet sendt til borgere, og afsenderen ser ud til at være fra Frederikshavn Kommune. Sms'erne indeholder et link til digital post, men linket er falsk, og sms'erne kommer ikke fra kommunen.

Frederikshavn Kommune vil aldrig sende sms'er til borgere med et link i til digital post. Det samme gælder for andre myndigheder.

Får du en sms eller mail med et link i til digital post fra Frederikshavn Kommune, så klik ikke på linket. Der sker ikke noget ved at læse sms'en, lad blot være at klikke på linket eller svare på sms'en.

Hvis du er i tvivl, om en sms er falsk, så kan du altid selv logge ind på din digitale postkasse og tjekke, om du har fået post fra kommunen. Det er nemlig her, kommunen sender information til borgere.

Frederikshavn Kommune kan desværre ikke gøre noget for at stoppe de falske sms'er.

Du kan få gode råd til at spotte falske mails og sms'er hos Digitaliseringsstyrelsen her.

 


https://www.frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-pressekontakt/nyheder-og-pressemeddelelser/falske-sms-er-er-i-omlob-med-kommunen-som-afsender/
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook