Juledagene er som bekendt en tid, hvor mange samles omkring familien og hvor hyggen derfor også for alvor får mulighed for, at komme til udtryk. Der er dog fortsat en del af befolkningen der af forskellige årsager ender med, at sidde alene på juleaften - en dag hvor ingen bør sidde alene.
For at komme denne ensomhed til livs, har Frivilligcenter Frederikshavn som noget nyt i år valgt, at indgå et samarbejde med kommunen om at få folk til, at finde nye fællesskaber gennem online platformen ‘Boblberg’ der netop har dette til formål.
Ved at bruge en platform som Boblberg, kan man som person være heldig, at finde et eller måske endda flere forskellige former for fællesskaber blandt andre ligesindede personer.
Fællesskaber på tværs
Sidder man derfor i disse dage og føler sig ekstra ramt på ensomheden kan et sted som Boblberg være en rigtig god idé, at tjekke ud.
Tænker du, at Boblberg måske kunne være noget for dig, kan du hvis du er 15 år eller ældre oprette en profil på hjemmesiden. Dertil kommer at foreninger også vil kunne oprette en profil derinde. Er du derimod under 15 år, men fortsat søger nogle nye fællesskaber, skal Boblberg have dine forældres samtykke før, at du kan oprette dig og benytte platformen.