Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Narkopåvirkede bilister
Natte til tirsdag kl. 0029 bemærkede en patrulje et køretøj, der kørte ad Fjerritslevvej. Det bemærkede en patrulje. Patruljen og varebilen var ikke helt enige om, at den skulle standse. Det medførte en kort eftersættelse, hvor det endte med, at de to personer i varebilen efterlod den på Brogade i Aggersund og løb fra stedet. Heldigvis havde patruljen medbragt en hund, hvis næse bragte patruljen frem til to unge mænd. De var begge påvirkede af narko, hvorfor der blev udtaget en blodprøve. Der blev sikret spor fra køretøjet, der var brugsstjålet. Køretøjet blev indbragt med henblik på at blive udleveret til rette ejer.
Indbrud i kontor
I perioden mellem mandag aften kl. 1800 og kl. 2010 blev der lavet indbrud i et kontor på Saneholm i
Frederikshavn. Gerningsmanden var formentlig kommet ind i kontoret via en kælderdør. Gerningsmanden havde været rund i hele bygningen. Der blev sikret DNA spor fra stedet.
Spirituskørsel
Mandag aften kl. 2018 blev der standset en udenlands sættevognstrækker på Nordjyske Motorvej ved Dall. Føreren blev kontaktet og patruljen bemærkede, at han virkede spirituspåvirket. En alko test på stedet bekræftede mistanken, og føreren blev anholdt. Der blev udtaget en blodprøve til endelig bestemmelse af promillen og dermed også strafudmålingen.