Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tricktyve aktuelt på spil: Pas på, hvis de ringer
Helt aktuelt oplever Nordjyllands Politi nogle særlige tilfælde af tricktyveri, hvor typisk ældre medborgere – bl.a. i området omkring Himmerland – bliver ringet op af en ukendt gerningsperson. Denne person forgiver at være fra borgerens bank og siger, at der skulle være problem med ens netbank. Men pas på: Det er fusk.
Læs mere på politi.dk
Rådgivning om indbrudssikring giver mere tryghed i hjemmet
Udsættes du for indbrud i dit hjem, vil politiet tilbyde dig en samtale om indbrudssikring og tryghed i hjemmet. Men hvorfor ikke forebygge indbruddet? Sikringsrådgiverne hos Nordjyllands Politi er klar med råd og vejledning.
Læs mere på politi.dk
Hadsund – personbiler kolliderede i vejkryds
Torsdag den 7. oktober om aftenen fandt et færdselsuheld sted i krydset mellem Tinggade og Skolegade i Hadsund, hvor to personbiler kolliderede. Part 1 – en 52-årig mand – kørte her frem for ubetinget vigepligt samtidig med, at part 2 – en anden bilist – var på vej igennem krydset. Part 1 kørte som resultat heraf ind i siden på køretøjet tilhørende part 2.
Selvom køretøjerne begge led betydelige materielle skader, kom hverken den ene eller den anden bilist til skade. Part 1 sigtes for at have overtrådt sin vigepligt. Han kan – blandt andet – se frem til en betragtelig bøde.
7 ud af 10 alvorlige ulykker sker i kryds – brug derfor gerne 2 sek. mere på at orientere dig i vejkryds, så du undgår at blive del af et færdselsuheld.
Hadsund – narko- og spirituspåvirket bilist anholdt
Natten til fredag den 8. oktober – kort efter midnat – standsede politiet en bilist til kontrol på Himmerlandsgade i Hadsund. Politiet traf her føreren af bilen, der viste sig at være en 49-årig mand.
Betjentene fik hurtigt mistanke til, at bilisten muligvis var påvirket under kørslen – hvorfor de instruerede ham i at deltage i en narkometertest og en alkometertest.
Desværre for bilisten gav begge tests udslag. Bilisten havde tilsyneladende indtaget både euforiserende stoffer og spiritus forud for kørslen i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narko- og spirituspåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Sådan kan du hjælpe os med at forhindre spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere om på sikkertrafik.dk
Frederikshavn – indbrud i bolig
Torsdag den 7. oktober i tidsrummet 08:00-12:30 fandt et indbrud sted Vinthersvej i Frederikshavn, hvor en ukendt gerningsmand brød ind i en bolig. Blandt de stjålne genstande var et større antal kontanter fra en pung. Indbrudstyven forlod gerningsstedet på ukendt vis.
Har du set mistænkelig færden på Vinthersvej i Frederikshavn? Kontakt politiet på tlf. 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.