Den farverige tid på Bangsbo Hovedgård

Profilbillede
dato

I den sydlige del af Frederikshavn finder man den gamle hovedgård Bangsbo. Det rustikke og beskedne bindingsværk blev opført i midten af 1100-tallet og er derfor en af Frederikshavn kommunes ældste bygninger. 

Bangsbo Hovedgård har mange år på bagen, men har levet en omskiftelig tilværelse. Siden sin opførelse, er hovedgården talrige gange blevet revet ned og opført på ny talrige. Hovedgården som den står i dag er 250 år gammel. 


Foto: Arkiv.dk

Udover de mange nedrivninger har det beskedne Bangsbo, også haft et væld af ejere. Intet mindre end 49 gange er der blevet udarbejdet et nyt ejerbrev. Men i 1891 var det Johan Knudsen, der overtog hovedgården. 

Johan Christian Severin Knudsen havde en vennekreds, der omfattede et væld af kunstnere og digtere, hvorfor gården i hans tid som ejer, blev et kulturelt samlingspunkt. “Bangsbokredsen” blev de kaldt, og omfattede bl.a. forfatterne Herman Bang, Gustav Wied og Agnes Henningsen.

Foto: Arkiv.dk / Bangsbo spisestue

Bangsbo Hovedgård var i Johan Knudsens tid et festligt sted. Her fyldte diskussioner om kunst og kultur stuen, mens der til den lyse morgen blev drukket vin og absinth. For; “Her på Bangsbo er alt tilladt, bare det bliver gjort med stil”, mente den gæstfrie Knudsen. 

Foto: Arkiv.dk / Her ses Johan Knudsen

Men festlighederne fik sig en ende. Johan Knudsen solgte gården i 1909 og efterhånden som årene gik, blev jorden frasolgt.

I årene efter krigstiden, opkøbte Frederikshavn Kommune ejendommen, og Bangsbo Hovedgård åbnede i 1948, som det museum, der i dag er en del af Nordjyllands Kystmuseum. 

Kilde: Redaktionen