<br>Indbrud i sommerhus og villa, tyveri af minilæssere og musik til ulempe.

Profilbillede
dato

Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Klarup: Indbrud i villa

I et hus på Klarup Skolevej kom beboerne mandag eftermiddag hjem, og opdagede at de havde haft uanmeldt besøg. En indbrudstyv havde brudt et vindue op på bagsiden af huset. Ting var blevet rodet igennem og der var smadret sparegrise. Smykker, kontanter og en Playstation 5 var blevet stjålet. Indbruddet fandt sted på et tidspunkt mellem torsdag omkring midnat og mandag eftermiddag. 

 

 

Nibe: Indbrud i sommerhus

På et tidspunkt mellem fredag den 30. juni og mandag aften, har der været indbrud i et sommerhus på Hyttefadet i Nibe. Hele sommerhuset var gennemrodet og i garagen var et varmepumpeanlæg, af mærket Qlima, blevet afmonteret på både indvendig og udvendig side. Også en ældre Husqvarna havetraktor med fire flade dæk var væk, samt et loungesæt. Politiet sikrede spor fra stedet. 

 

 

Gatten: tyveri af minilæssere

På Lars Larsens vej i Gatten blev 2 Giant minilæssere (model uden førerhus) stjålet natten til onsdag. 

Har du set mistænkelig færden i området? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114

 

 

Frederikshavn: Foldekniv og hashbolsje i bilen

Ved ransagning af et køretøj tirsdag eftermiddag i Frederikshavn, blev der fundet et enhåndsbetjent foldekniv, samt et bolsje med indhold af hash. 
Klumpen blev kontrolvejet til 3,6 Gram og en 49-årig passager blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

 

Aalborg: Højlydt studenterfest

Tirsdag omkring midnat var der godt gang i en studenterfest i Østerågade. En patrulje måtte forbi og henstille til at skrue væsentligt ned for musikken. Kort efter indløb endnu en anmeldelse om musik til ulempe på adressen. Ved ankomst til stedet kunne det konstateres, at musikken var så høj, at den kunne høres for lukkede døre i patruljevognen i det offentlige rum.

Patruljen gav efterfølgende sagens person et påbud om at slukke musikken helt, ellers ville Soundboksen blive taget i bevaring.

Idet patruljen skulle til at forlade stedet, blev der tændt for musikken igen. Her blev anlægget taget i bevaring jf. politilovens § 5, stk. 2, nr. 3, med mulighed for afhentning på politigården den næste dag. 

 

Følg Nordjyllands Politi på

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi