Bor du i eller omkring Frederikshavn og har du mindreårige børn, så gør du nok klogt i at være ekstra opmærksom på dine børn disse dage. Efter at have modtaget anmeldelser fra både flere mindreårige børn samt en 24-årig kvinde, meddeler Nordjyllands Politi, at der er en blotter løs i området
Hændelserne med de førnævnte børn samt en 24-årig kvinde, skulle angiveligt være sket mellem klokken 17.30 og 18.05 den 7. december 2021.
Første gang at politiet blev gjort opmærksom på blotteren var igennem tre 10-årige piger. Her skulle de have mødt manden ved kælkebakken omkring Søparken i Frederikshavn, hvor han ikke på nogen måde lagde skjul på sine legemsdele ved, at vise dem sin penis.
Efterfølgende skulle det vise sig, at være en 24-årig kvinde der ved Engparken i Frederikshavn, blev mødt af selvsamme mand ved 18.00 tiden. Også her lagde manden ikke skjul på at ville vise sin penis, mens han onanerede.
De sidste der angiveligt skulle have set manden, var en 12-årig dreng og pige der så ham omkring klokken 18.05 i nærheden af Frydenstrandsskolen i Frederikshavn.
Rækker ud til lokalområdet
Nordjyllands Politi opfordrer derfor borgere i og omkring Frederikshavn til, at holde øje med en mand på omkring de 30 år, der er spinkel af bygning men dansk af udseende. Blotteren var iført mørkeblå/sort jakke med hætte og grå arbejdsbukser og har muligvis en cykel, af typen mountainbike.
Efter at have modtaget meldinger omkring denne episode, vil der det næste stykke tid blive patruljeret i de føromtalte områder i Frederikshavn. Dette er blevet gjort for, at borgerne ikke skal gå og føle sig utrygge, når de færdes der.