Har du en baggrund som skibsmontør, og brænder du for at dele din viden og erfaring med næste generation? Så har du nu muligheden for at blive en del af MARTECs stærke undervisningsteam i Frederikshavn!
Bliv en del af MARTEC
Hos MARTEC uddanner vi fremtidens specialister til den maritime og industrielle sektor. Vi er en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation med fokus på høj kvalitet i undervisningen, og vi har stærke bånd til både industri og rederier.
Din rolle
Som underviser bliver du en del af vores maskintekniske afdeling. Du får en varieret hverdag, hvor undervisning, faglig udvikling og tæt kontakt med elever og studerende går hånd i hånd. Dine primære undervisningsområder vil fx være:
Værkstedsteknik og materialeforståelse
Motorlære
Hydraulik og pneumatik
Generel vedligehold og montage
Du vil indgå i et team med engagerede og fagligt dygtige kolleger og have tæt kontakt med både elever, studerende og samarbejdspartnere.
Når du ikke underviser, vil du bl.a. arbejde med:
Udvikling af kurser, undervisningsmaterialer og værkstedsfaciliteter
Vedligehold og udvikling af udstyr og faciliteter
Praktikbesøg hos samarbejdspartnere
Deltagelse i relevante pædagogiske kurser og videreuddannelse
Hvem er du?
Vi søger en uddannet skibsmontør, gerne med erfaring fra værft, service eller drift. Du behøver ikke at have undervisningserfaring – det vigtigste er, at du har lyst til at lære fra dig og tage del i vores faglige fællesskab.
Derudover forventer vi, at du:
Har solid erfaring med praktisk arbejde inden for skibsmontage og maskinteknik
Motiveres af at arbejde med mennesker og bidrage til andres faglige udvikling
Er selvstændig, ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret
Har en positiv tilgang til udvikling og videndeling
Hvad tilbyder vi?
En spændende fuldtidsstilling i et dynamisk undervisningsmiljø
Mulighed for at præge undervisningen og bringe din erfaring i spil
Gode muligheder for efter- og videreuddannelse, herunder pædagogisk opkvalificering
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med staten
Tiltrædelse efter aftale – gerne senest august 2026
Bliv en del af MARTEC
Din primære arbejdsplads bliver på Hånbækvej 54 i Frederikshavn, men du vil også deltage i aktiviteter på MARTECs øvrige lokationer samt gennemføre praktikbesøg hos samarbejdspartnere.
Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen? Kontakt teamleder Martin Tetsche Sørensen på tlf. 61 33 85 64 eller e-mail mts@martec.dk.
Ansøgningsfrist: 25. juni 2026 – vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt!
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
OM MARTEC – Det maritime og polytekniske uddannelsescenter
MARTEC tilbyder en bred vifte af uddannelser til den maritime og industrielle sektor, bl.a. maskinmester, skibsingeniør, skibsfører, sætteskipper, skibsassistent, kyst- og fiskeskipper, maritimteknolog og maritim student. MARTEC udbyder kurser til industrien og den maritime sektor samt varetager driften af Skoleskibet DANMARK.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Den selvejende institution MARTEC - Maritime and Polytechnic College, Hånbækvej, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5d161b1b-aba5-403a-aa49-7b33d08a9edb