Bliv lager- og logistikoperatørelev i Forsvarets dynamiske miljø i Frederikshavn

dato

Manchet

Kunne du tænke dig at få en anderledes uddannelse, med mange muligheder? Så kan Forsvaret være noget for dig! Vil du gerne være en del af et tjenestested som er i konstant udvikling? Og hvor det gælder om at forsyne danske soldater nationalt og internationalt. Vi søger lige nu to Lager- og logistikoperatørelever.

Om os

Forsyningscentret i Frederikshavn, er en del af Operativ Støttekommando, og er internationalt forsynende, hvilket gør at der er mange forskellige opgaver. Vi er pt. 22 medarbejdere både militære og civile, som tilstræber at udføre vores opgaver på et højt fagligt niveau og yde en god og stabil service til vores kunder i nærområdet, og enheder i udlandet.

Om uddannelsen

Uddannelsen strækker sig over ca. 2½ år og vil primært foregå på tjenestestedet, samt med flere skoleophold på en erhvervsskole. Du starter i praktik på vores forsyningscenter, hvor du vil lære de grundlæggende færdigheder inden for lager og logistik. Forsvaret og uddannelsen vil give dig en masse opgaver, og nogle brede rammer, hvor du kan afprøve dine færdigheder, samt få en spændende hverdag.

Om dig

Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve, og har bestået grundforløbet inden for lager- og logistikoperatør. Har du kørekort B vil være en fordel. Ansvarlighed og kvalitet er grundlæggende værdier for Forsvaret. Vi forventer derfor, at du vil arbejde og tage ansvar for, at påvirke de opgaver du møder positivt. Det kræver at du lægger energi i din uddannelse, og du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre, men også kan arbejde selvstændigt med pålagte opgaver.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.175,44 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn minimum udgør 24.993,74 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Leder af Forsyningscenter Frederikshavn Stig M. Henriksen, mobil 25552153.

Har du spørgsmål om ansættelse eller vilkår, kan du tage fat i HR-konsulent Silke Cicilia Rasmussen fra Personelkommandoen på telefon 2043 1029.

Ansøgningsfristen er den 16. september 2026.

Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Vi beder dig søge stillingen via linket ”Søg den ledige stilling” og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden relevant dokumentation. Hvis det ikke er muligt at scanne og vedhæfte dokumenterne i PDF-format, kan du medbringe dem til samtalen.

Forsvarsministeriets organisation værdsætter mangfoldighed og ser det som en styrke for opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Sødalsparken, Sødalsparken, 9900 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/67e7c415-10c6-4ddc-885c-ae1fc13ccae3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler