Onsdag den 11. juni kl. 14.22 modtog Nordjyllands Politis servicecenter et opkald fra en bekymret kvinde i Frederikshavn. Kvinden anmeldte, at en stor sort schæferhund var efterladt i en bil med begrænset plads, mens bilen stod parkeret i solen.
Politiet tog kontakt til bilens ejer, som meddelte, at hunden kun havde siddet i bilen i 10 minutter, og at alle bilens vinduer var åbne. Ejeren forsikrede, at han ville vende tilbage til bilen inden for kort tid.