Sølv til FIK's U13-spillere ved JM på hjemmebane

dato

Nyheden er fra Frederikshavn Ishockey Klub

Af Kanal Frederikshavn

Frederikshavn Ishockey Klubs U13-drenge sluttede på andenpladsen og fik dermed sølvmedaljer ved weekendens jyske mesterskab i Nordjyske Bank Arena i Frederikshavn.

Drengene spillede fem kampe og fik 11 point efter tre sejre i ordinær tid, en overtidssejr og kun et nederlag.

Guldet blev vundet af Aalborg, mens bronzemedaljerne blev hængt om halsen på spillerne fra Vojens. FIK led sit eneste nederlag til netop Vojens. Til gengæld besejrede FIK i sin sidste kamp Aalborgs jyske mestre.

Resultatet betyder, at FIK sammen med Aalborg, Vojens og Herning, der blev nr. fire, har kvalificeret sig til U13-DM, som afvikles i Hvidovre i weekenden 29.-31. marts.

Kilde: Frederikshavn Ishockey Klub