BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en KI-Sergent til at bestride stillingen som kampinformationsassistent Overflade (KIA-O) i Operationsdivisionen.
Vi mangler en medarbejder, som sammen med LEKI og KI-sektionens øvrige sergenter kan medvirke til at sikre en høj grad af professionalisme, faglighed og et godt arbejdsmiljø
Så har vi stillingen til dig!
Om os
Fregatten ABSALON er sammen med sit søsterskib blandt Danmarks mest teknologiske og avancerede arbejdspladser. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.
Fregatten ABSALON har et varieret sejladsmønster. Besætningen har været i Guineabugten på antipirateri operation, været en del af NATO indsættelser, samt bidraget til øget patruljering i danske farvande og østersøregionen. ABSALON har desuden bidraget ved gasudslippene på gasledningerne Nord Stream 1 og 2.
2023 byder på et år, hvor platformen skal efterses og opdateres, med henblik på at blive klar til DANSARC (Danish Safety and Readiness Check) i 2024. Det betyder at der i 2023, ikke er så mange dage til søs som normalt. Det giver til gengæld en unik mulighed for træning, uddannelse og personlig udvikling.
Operationdivisionens mål er til stadighed at fremstå sammentømret og veltrænet, for dermed at sikre, at ABSALON troværdigt kan indsættes i internationale operationer.
Vi lægger stor vægt på en dagligdag med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og hensyntagen til den enkeltes privatliv.
Om stillingen
Du vil indgå i Sea Combat-sektionen(SC-sektionen) under lederen af KI-sektionen (LEKI). Dit hovedfokus vil være Anti Surface Warfare (ASUW) og sekundært Anti Submarine Warfare (ASW). Du skal derfor have interesse og evner inden for disse fagområder.
SC-sektionen er en af undersektionerne i kampinformationssektionen (KI-SEK), hvor den anden sektion er Air Defence (AD). KI-SEK er en stor sektion med 14 konstabler og fem sergenter. Heraf udgør SC-sektionen otte konstabler og to sergenter. Operationsdivisionen, som omfatter KI- og kommunikationssektionen (KU-SEK) ledes overordnet af Operationsofficeren (OPO).
I forbindelse med den daglige tjeneste i basehavn forestår du i samarbejde LEKI og de øvrige befalingsmænd i KI-SEK planlægning af gasternes uddannelse og tjeneste, samt den fortsatte udvikling af enhedens operationsrum. Desuden indgår du i tørnen som vagtassistent (VA) i havn.
Til søs tørner du i forbindelse med øvelser og operationer som vagtholdsleder med den anden sergent i SC, samt med sergenterne i AD, når situationen tillader dette. Du har i forbindelse med vagten ansvar for enhedens samlede overflade- og undervandsbillede.
I havn såvel som til søs skal KIA-O sørge for den faglige udvikling af ASUW-teamet i samarbejde med LEKI og TAO-O.
Stillingen er en sergentstilling, men kan eventuelt besættes med en overkonstabel på uddannelsesaftale, der er vurderet egnet til grundlæggende sergentuddannelse (GSU).
Vi kan tilbyde et alsidigt job med faglige udfordringer og mulighed for udvikling både inden for kampinformationsfaget og personaleledelse. Vi lægger vægt på fortsat udvikling for den enkelte med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i enhedens behov, din baggrund og dine fremtidige ønsker.
Vi vil efter bedste evne forsøge at imødekomme dine ønsker til balance mellem tjeneste og privatliv. Tjeneste i basehavn i Frederikshavn tilrettelægges, så der er mulighed for at afvikle nogle af de optjente friheder. Der planlægges jævnligt på at gennemføre den daglige tjeneste over tre til fire dage i Frederikshavn, så der er mulighed for afspadsering og forlænget weekend.
Om dig
Du skal først og fremmest brænde for kampinformation, faglighed og ledelse. Som befalingsmand på ABSALON er du en aktiv og vigtig del af at skabe og vedligeholde den operative kultur, som skibet står for.
Du er villig til at dygtiggøre dig løbende. At du kan lede folk i øjenhøjde, og at du er i stand til lede og drive et warfare-team med en høj grad af selvstændighed. ASUW er en krævende warfare, og det er dit ansvar, at ASUW gasterne har et højt fagligt niveau.
Initiativ, faglighed, udvikling af andre og kommunikation skal for dig være bærende FOKUS-kompetencer.
Du skal være en person med en positiv holdning til dine omgivelser, der medvirker til et godt arbejdsmiljø, og har blik for din rolle i at sikre fastholdelse af personellet. Du skal være fleksibel, da planlægning – af stort såvel som småt – vil komme til at ændre sig.
Krav:
• Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU)
• Du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT
• Du har en KI-faglig grunduddannelse
• Basal erfaring med ASUW
• Gode engelskkundskaber
Ønskeligt:
• Sejladserfaring fra en af de fem fregatter
• Har gennemført Fagkursus Kampinformation (TAC 12)
• Har gennemført diverse kurser relevant for SC, f.eks. HARPOON batterileder, SONAR-kursus, MU90-kursus m.fl.
• Bred erfaring inden for ASUW
• Status som AC
Helbredskrav:
• Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
• Godkendt og tastet for Forsvarets Fysiske Basiskrav (FFB)
• Grundvaccination
• Egnet til internationale operationer (INTOPS)
Er du en meget erfaren og dygtig marineoverkonstabel, kan det komme på tale med en uddannelseskontrakt med henblik på gennemførelse af TAC 012 og efterfølgende Grundlæggende Sergentuddannelse.
Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/).
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kampinformationsbefalingsmand sergent Mathias Vistisen på mail: 2e-absl-kib@mil.dk eller på telefon 27 63 56 79.
Du er også velkommen til at kontakte operationsofficer KL Asger Melbye Volmar på mail: 2e-absl-opo@mil.dk eller telefon 21 20 45 55.
Alternativt kan CSG John Rasmussen, SCA-K-BEM02, kontaktes. Telefon 72 85 75 22
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 27. august 2023. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet.
2. Eskadre gennemfører de taktiske våbenmæssige uddannelser samt en afgørende del af skibenes operative opkøring, som samlet set er afgørende for enhedernes sømilitære kampevne, på Center for Taktik og Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184746&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883824