BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du er faglig dygtig inden for mindst én af følgende fagemner: Skydning, MFP eller boarding. Du er oversergent, eller erfaren sergent, med overblik, motivation og autoritet.
Det er en spændende og krævende stilling, som skal medvirke til at uddanne og holdningspræge hhv. værnepligtige samt fast personel i Forsvaret.
Om os
Søværnets Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed, CMS, er et kompetencecenter, som er underlagt Søværnskommandoen og er geografisk placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk, 20 km nord for Frederikshavn. CMS har i alt 64 medarbejdere.
CMS er kompetencecenter inden for områderne redningsmidler, fartøjstjeneste, brand, Almen D, CBRN, førstehjælp, håndvåben, maritime force protection (MFP), boarding og idræt.
CMS har ansvaret for uddannelser og træning inden for en række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed.
Uddannelsesfokus er på værnepligtige og sergent funktionsniveauer, men efteruddannelserne henvender sig bredt til alt personel i Søværnet. De fleste uddannelser foregår på CMS, hvilket vil sige enten i Bangsbo eller Hvims, hvor de nødvendige undervisningsforhold er til stede, f.eks. skydebaner, skydesimulator, brandskrog, vippeskrog (Damage Control Unit (DCU)) og Chemical Trainer Unit (CTU).
For at imødekomme Søværnets enheder gennemføres der i stigende grad en række uddannelser om bord på skibene for bl.a. at sikre sikkerhed til søs, CMS bidrager også med Sea Riders til understøttelse af Danish Operational Seatraining (DOST).
Sektionen Grundlæggende Maritim Uddannelse består af 4 elementer. Søværnets Basisuddannelse (SBU) og Håndvåben (HVB), Redningsmidler og Fartøjstjeneste (REFA) samt det nyoprettede Idrætselement (IDR).
Vi tilbyder dig en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger i et miljø med en uformel omgangstone, hvor du indgår i samarbejde med de øvrige elementer, der er karakteriseret ved god intern trivsel og kollegial støtte. Der er ud fra en anerkendende tilgang, fokus på personlig såvel som uddannelsesmæssig udvikling. Arbejdstempoet er sædvanligvis højt, hvor arbejdsopgaverne varierer i omfang og varighed, og efter behov støtter du de øvrige elementer, når dit arbejde tillader det.
Om stillingen
Som faglærer ved CMS i fagelementet, håndvåben (HVB), Boarding (BOR) og Maritime Force Protection (MFP), skal du have et bredt kendskab til ovenstående specialer.
Du skal virke som faglærer og instruktør ved de uddannelser, som fagelementet er ansvarlig for at gennemføre. Du skal desuden som faglærer planlægge, gennemføre og kontrollere undervisningen i tildelte fag.
Opgaverne vil blandt andet bestå i:
• undervise på skydeuddannelser,
• undervise i MFP på forskellige niveauer, afhængig af din erfaring og rutine,
• undervise på boardinguddannelse,
• assistere elementlederen med lettere sagsbehandling.
Der vil være en form for fleksibel tilgang og derved være perioder, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, kompetenceudvikling mv.
Du er uddannelsesmæssigt og fagligt ansvarlig over for elementlederen.
Der er endvidere mulighed for, at du skal virke som instruktør ved øvrige kurser, samt deltage i øvelsesvirksomhed, primært for værnepligtige ved CMS.
Om dig
Du er befalingsmand, oversergent eller erfaren sergent, og er stolt af det.
Du har en professionel og ansvarsbevidst tilgang til opgaverne, og du formår selvstændigt at igangsætte opgave- og problemløsninger. Du er en fleksibel holdspiller, der er i stand til at inddrage andres erfaringer og synsvinkler i relation til dit daglige virke.
Du har erfaring som instruktør og underviser.
Vi ser gerne du har følgende uddannelser:
• skydeleder fra Søværnet,
• faglæreruddannelse fra Søværnets Sergentskole,
• grundlæggende boardinguddannelse,
• maritime force protection uddannelse.
Endvidere er det ønskeligt, at du har følgende uddannelser:
• Akademifaget ”ledelse af mennesker” eller tilsvarende inden for ledelse,
• nærkampsinstruktør.
Helbredskrav:
Bestået Forsvarets Basiskrav
Blåt bevis
Opfylder du kun nogle eller enkelte at ovenstående krav, anbefaler vi dig at søge alligevel. Du vil, under kyndig vejledning, få de rette efteruddannelser og kurser.
Du har en anerkendende ledelsesstil samt et tilfredsstillende og tilstrækkeligt helhedssyn, således, at du er i stand til at fungere som rådgiver inden for elements fagområde, særligt i forhold til menig- og sergentniveauet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til SSG M. Timmers, email SC-CMS-GR10@mil.dk eller på telefon 7285 5170 / 2613 9614.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 18. juni 2023. Stillingen er til besættelse 1. august 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Søværnets Skoler, Dronning Margrethes Vej 20, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183441&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841374