Hvad er det bedste ved at bo i Frederikshavn - med dine ord?
“Fantastisk natur, vi har det hele, skov, strand, hav og højt til himlen, ganske enestående. Masser af muligheder for diverse aktiviteter. Så meget frivillighed for alle aldersgrupper, skønne lokale butikker. Desværre så store besparelser på alle områder pga. manglende penge/skatteindtægter, fraflytning m.m. Det ser heldigvis ud til vi får styrket den maritime knowhow og der arbejdes for at få styrket erhvervslivet og ligeledes at få flere tilflyttere til vores dejlige by og hele kommunen.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Frederikshavn til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Hirsholm, en kulturarv og den dejligste Ø. Her er natur, fugle, hav og himmel.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Energisk, positiv, humoristisk og ikke er mundlam. Via mit lange arbejdsliv i Frederikshavn et stort, dybt og bredt kendskab til mange mennesker. Glæden ved at tale med alle og huske folk på min vej.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Et fornuftigt helbred, min skønne familie og alle vennerne Glæden ved at hjælpe og altid sige ja.”
Hvem i Frederikshavn vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Alle hverdagens helte, den skønne skare af frivillige og lokale ildsjæle, som jeg kender mange af, ingen nævnt, ingen glemt.”