Anfører Jesper Jensen skal lede Danmark til medaljer

Profilbillede
dato

Jesper Jensen er en af de garvede skikkelser på det danske ishockeylandshold. Nu skal playmakeren fra Frederikshavn sammen med resten af det danske landshold udkonkurrere 11 andre lande i kampen om OL-medaljerne. 

Frederikshavn er en stolt ishockeyby. White Hawks har for vane at være en ganske effektiv talentfabrik, der med vanlig stil producerer unge talenter, der gør det ganske godt indenfor og udenfor de danske grænser.

En af dem, der har været ude og flyve, men nu er fløjet hjem igen, er kaptajn for hvidørnene Jesper Jensen. Playmakeren er født i Frederikshavn og har også haft sin ishockey-opvækst i traditionsklubben.

Han er en del af en bred trup, som landstræner Heinz Ehlers har til rådighed til vinterens olympiske lege.

Jesper Jensen var i første omgang med til at sende Danmark til OL, og så frem til vinterlegene med store forhåbninger om at bære de rød-hvide farver.

“Selvfølgelig vil man gerne udtages til landsholdet, når de skal til vinter-OL i februar, når nu jeg også var med til at kvalificere os i Norge tilbage i sommer. Det ville jo være en kæmpe drøm, og jeg prøver altid på at gøre mit bedste hver dag. Jeg prøver egentlig at lade være med at tænke for meget på det, men selvfølgelig, vil jeg gerne udtages,” siger Jesper Jensen til Nordjyske.

Hele Nordjyskes interview med Jesper Jensen kan du læse her

Kilde: Redaktionen