Administrativ medarbejder til vikariat på Flådestation Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en administrativ baggrund og en god sans for struktur, service og kvalitet?

Så har vi lige nu et ledigt barselsvikariat til vores administrative opgaver. Her kan du være med til at påvirke udviklingen og få mulighed for at gøre en konkret forskel hver dag, du går på arbejde


Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på
tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorene, mad i kantinerne og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.


Om stillingen

Du får en central og vigtig rolle som Ejendomsstyrelsens ansigt udadtil. Du er en del af de lokale repræsentanter og kontaktperson for brugerne på etablissementet. Her har du den daglige kontakt, skaber gode relationer og sikrer den gode oplevelse og service.

Du servicerer, betjener og støtter Forsvarets brugere, eksterne leverandører og Ejendomsstyrelsen inden for administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver.

En af dine vigtigste opgaver er dagligt at betjene, vejlede og støtte de brugere, der kontakter etablissementspartnerelementet både personligt, på telefon eller via mail.

Herudover kan stillingen indeholde følgende konkrete arbejdsopgaver:

- Behandle bestillinger og klager i forhold til etablissements- og teknisk drift.
- Oprette indkøbsrekvisitioner og følge op på varemodtagelse af materiel- og leverandørydelser.
- Kontrollere de bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
- Varetage kontakten og koordinere bestillingsydelser med eksterne leverandører og andre samarbejdspartnere.
- Bidrage til økonomiopfølgning samt – rapportering.
- Forestå tilsyn, inspektion og kvalitetssikring af etablissementsdriften.
- Administrere og forvalte brik- og nøglesystemer.
- Administrere arbejdstid.
- Udarbejde og vedligeholde input til lokal informationsmateriale.

Du varetager også generel sagsbehandling samt dokumentations- og administrationsopgaver inden for området.


Om dig

Du har en kontoruddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling inden for etablissementsdrift/facility management eller kundeservice.

Du har bred erfaring inden for administration og sagsbehandling, gode IT færdigheder og det er at foretrække, hvis du tidligere har arbejdet i SAP.

Som person er du først og fremmest en god kollega, og du værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer. Du skal kunne samarbejde på tværs af faggrupper og samtidig have evnen til at arbejde selvstændigt på tildelte opgaver.

Du formulerer dig godt på dansk både på skrift og i tale. Du har god situationsfornemmelse, får energi og motiveres af at have udadvendt kontakt med mange forskellige mennesker hver dag.

Dit hjerte banker for at yde god service, du tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem.

Du skal være indstillet på, at der i opstartsperioden kan være mange forhold, der skal afklares og endnu ikke er helt på plads. Det kan derfor blive nødvendigt med ekstra fleksibilitet og engagement fra dig i denne periode.

Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil.



Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasernemester Lars Kornevald på telefon 4054 5979 eller
Kasernemester Charlotte Hirsch 2329 0124

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36 eller på mail FPS-SMK@MIL.DK

Ansøgningsfristen den 1 august. 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Ansættelse hurtigst muligt og frem til medio juni 2024.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184079&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858364

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook